- En god overgang fra børnehave til indskoling. 

Børn lærer allerede i deres første leveår på helt naturlig vis en hel del om matematik. De lærer bl.a. om rækkevidde (kan jeg nå derhen med min arm?), position (hvordan mon verden ser ud, hvis jeg klatrer på en stol?), de lærer om tal i rim (tælle til en og tælle til to, hønen går ikke med strømper og sko) og i det daglige sprog (du må kun få én is). Der er matematik allevegne!

Senere i børnehavealderen, lærer de typisk at sætte ord på disse fænomener. Hvor mange blade har jeg fundet i skoven, hvor mange blade er runde, spidse? Efter hvilke kriterier kan jeg sortere dem? I børnehaven er der mange muligheder for at gå på opdagelse. Man kan lære om afstande i en så simpel aktion, som når en bold ruller væk. Igennem leg kan vi opdage former og figurer, gemme os i hjørner eller stille os i en rundkreds. Vi kan tælle fingre og øjne og næser, vi kan også tælle hinandens tæer og på den måde lære ubevidst om forskellige principper. Det er utrolig vigtigt, at der i børnehave/førskole lægges vægt på en subtil, mundtlig og legende tilgang. Vi sætter ord på det, vi opdager igennem vores sanser og med vores krop. Det er en vigtig fase, som giver tryghed og skaber en god base for den senere undervisning.

Undersøgelser viser, at en for tidlig decideret matematik undervisning med krav om skriftlighed og forståelse, kan skabe utryghed og falske forventninger.Der skal sættes an i børnenes erfaringsunivers.

Vores børn fortsætter i indskolingen, som bygger på årgangsblandet, differentieret undervisning. Indholdet i 1.-2. klasse kan til dels undervises parallelt i fx tal op til 20 hhv. 100, geometrisk indhold og størrelser. Her kan eleverne lære meget af hinanden. Der er god tid til at fæstne læring i denne fase.

Hvilke færdigheder er afgørende for overgangen fra børnehave til indskoling?

• Håndtering af rumlige og positionelle forhold (lang, kort, oppe, nede, foran, bagved, imellem, højre, venstre)
• At kunne genkende og evt. kunne nævne navn (med passende materiale) på rumlige figurer og på deres ydre fremtræden (firkant, trekant) og måske allerede deres egenskaber
• At sammenligne, klassificere og ordne objekter og materialer efter specielle kriterier
• Registrering af antal objekter eller fx lyde (hvor mange gange har jeg spillet en lyd på en xylofon)
• Sammenlægning af ensartede eller forskellige genstande og dannelsen af nye objekter
• Et begyndende sprog for matematiske forhold, for fælles træk eller forskellighed ved hjælp af mentale billeder
• Finmotoriske færdigheder bl.a. brugen af saks, foldeteknik, farvelægning.

Alt dette er i forvejen en naturlig del af pædagogens daglige virke, ligesom det er naturligt igennem oplæsning og tydelig samtale, at skabe en god basis for senere læsning. Det skal netop ikke forstås, som at matematikundervisningen skal foretrækkes til førskolegruppen. Men at der er fokus og tilbud til lege fra pædagogerne, som børnene kan tage imod og derigennem udvikle ovennævnte kompetencer.

I indskolingen bygger vi videre på den viden, de nye elever kommer med. At vi anerkender den store spredning i den kognitive (og almene) udvikling, betyder at vi går væk fra en deficitorienteret tilgang og støtter den allerede nævnte årgangsblandede undervisning.  Her lægger vi vægt på at fremme en undervisning, der giver mulighed for egen erfaring. Didaktisk opererer vi med tre aspekter handling – billedfremstilling – symbolisering. Det betyder ikke nødvendigvis, at vi altid overholder denne rækkefølge, men for at fremme abstraktionsprocessen i eleverne, skal disse aspekter være til stede. Når vi tager en bunke kastanjer og tager 3 væk, er det ikke automatisk en matematisk relevant aktion, først når vi forstår, sætter sprog på og fastlægger med symbolsk notation, bliver det relevant for os og for andre. Nye kompetencer kommer altså i spil

• Dialogkompetence
• Argumentationsfærdighed
• Formaliseringsevne (anvende tegn og symboler til at videregive informationer)
• Være villig til at gå på opdagelse

Det er lærerens centrale opgave, at holde øje med den enkeltes læringsstatus og hele tiden reagere med passende tilbud. Her er det vigtigt, både at have velfungerende, formative evalueringsværktøjer, men også en høj standard i kommunikation og differentieret materiale.

Tidlig indsats gør altså en forskel og det er helt afgørende, at der er et godt netværk omkring børnene. Brobygningen fungerer bedst, når eleven føler sig tryg og ved, hvor broen fører hen.